ÅBNE ATELIERDØRE

GULDBORGSUND 2021

 

 

KUNST PÅ VEJ

10 års jubilæumsudstillingsudstillingen KUNST PÅ VEJ afholdes på Galleri Matthies

i dagene 24. – 28. juli 2021 i tidsrummet kl. 13 – 17.

Udstillingen åbnes med fernisering lørdag den 24. juli kl. 13

Åbne Atelierdøre Guldborgsund har sit udspring i Åbne Atelierdøre Nordfalster. I 2011 fik ”dørene” imidlertid vokseværk og stod nu åbne for alle kunstnydere i hele Guldborgsund Kommune.

I 2010 indkaldte Guldborgsund Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg, netværksforeningen ”Den lille Turisme” og foreningen Åbne Atelierdøre Nordfalster til et samarbejde. Der blev nedsat en arbejdsgruppe til at stå for arrangementet.

I 2013 var samarbejdet nået så langt, at Åbne Atelierdøre Guldborgsund blev en formel forening. Kultur- og Fritidsudvalget var af den mening, at kunsten med stort K blomstrer bedst, når den får lov til at bevare sin autonomi. Det vil sige, når politikere mere støtter end styrer. Så nu er arrangementet atter i hænderne på lokale kunstnere, som i forening arbejder for denne fælles aktivitet.

Foreningen fik egen hjemmeside, senere Facebook side og nu efter 10 år en fælles udstilling, som forhåbentlig kan blive en fast tradition ligesom arrangementet i august.

Udstillingen vil bestå af et værk fra de deltagende kunstnere og vil være en oplagt mulighed for, at man kan få et indtryk af de enkelte kunstnere og blive inspireret til at aflægge dem et besøg i weekenden den 14. – 15. august 2021.

Galleri Matthies finder du her: https://goo.gl/maps/j6Uqfk45Qd2gFTK77