ÅBNE ATELIERDØRE

Kirsten Juul  Frandsen


Medie:            Keramik: brugskunst, skulpturer, smykker

Telefon:          23 69 67 20
Email:              kirstenogjan@live.dk
Web:                www.galleri-courage-art.dk
Udstilling:       Galleri Courage, Korsvej 18, 4894 Øster Ulslev

Jeg arbejder med leret, fordi jeg slet ikke kan lade være. Jeg synes, det er det mest fantastiske materiale, hvor man kan slippe formkræfterne løs. Hvis jeg ikke har haft det i hænderne i 3 uger bliver jeg ganske enkelt lidt deprimeret.

Jeg har arbejdet med leret siden jeg var 15 år, jeg har undervist i alle processerne i 40 år og udstillet i 30 år. Jeg kunne ønske for alle mennesker, at de fik mulighed for at arbejde og lege med leret. Fra man har den bløde lerklump i hånden til den kommer ud af ovnen efter 2. brænding, gennemlever man en forvandlingsproces.  Det er magisk. Lerets muligheder er næsten ubegrænsede og man kan glasere det på utallige måder, med utallige farvekombinationer og farvestoffer, det kan være svært at vælge. Alligevel er det brændingerne og det der sker under brændingerne, der kan afgøre det endelige resultat.

Min inspiration henter jeg i naturen, i alt det organiske, hvor der aldrig er stilstand. Alle dyr inspirerer mig og ligger mit hjerte nær, og det har været fantastisk at være i Afrika og blive inspireret af bl.a. zebraerne.

Den menneskelige psyke er jeg dybt fascineret af og undres over og den giver næring til mange af mine skulpturer. For mig hænger den ydre og indre natur total sammen.

Humoren er meget vigtig for mig og jeg synes generelt, at der er for lidt humor i kunst. Det er så dejligt hver dag at kigge på noget, der får smilet frem.

Designumsetzung mit Divi Template JOOM!WEB Webservice Olaf Dryja