Om Åbne Atelierdøre Guldborgsund

Åbne Atelierdøre Guldborgsund

Åbne Atelierdøre Guldborgsund er en forening, og det er de lokale kunstnere selv, der står for arrangementet, dog med støtte fra Guldborgsund Kommune og andre skiftende sponsorer.

Du har hermed en åben invitation til at komme indenfor - til at se, hvad kunstnere og kunsthåndværkere i Guldborgsund kommune skaber på deres atelierer og værksteder og få indblik i de komplicerede kunstneriske arbejdsprocesser.

Hjemmesiden er en guide og en præsentation over alle de kunstnere og kunsthåndværkere, der åbner dørene for dig.

Foreningen udgiver samtidig en brochure, hvor du får en lille præsentation af de forskellige deltagere, og som er til at tage med i hånden på din tur rundt.

Åbne Atelierdøre Guldborgsund vil  opfordre alle til at takke ja til invitationen og banke på kunstens dør den 2. weekend i august, hvor arrangementet løber af stablen hvert år. 

Medlemskab 

Man er medlem af foreningen, når vi har registreret din betaling af det til enhvertid gældende kontingent.

Beløbet skal indbetales til vores bank Nordea: 2650 -  0716808874.

Medlemskabet løber i et år fra indbetalngen frem til tilmeldingsfristen for det kommende år typisk en gang sidst i maj. Medlemskabet kan så eventuelt fornyes, hvis man tilmelder sig igen.