lottes billede

Lotte Schlegel

Medie: 

akrylmalerier, akvarel, pileflet og keramik

Telefon: 

2892 1132

Evt. hjemmeside: 

Udstillingsadresse: 

Skovstræde 12
4891 Toreby L
Et kreativt åndehul, et arbejdende værksted hvor der leges med materialerne, og et eventyrligt sted at udstille.

Mine landskaber har altid horisonter, der hvor man skuer hen, der hvor blikket roligt søger hen. Men også derud, hvor man selv er på vej hen måske. Fremtiden. Der er menneskeskabte spor i malerierne, men ellers brillerer mennesket i sit fravær. Udstillingerne er en del af, hvor jeg kommer fra, hvor jeg er nu, og hvor jeg er på vej hen.
Der er genkendelige landskaber fra Nordjylland, Skejten, Krattet og andre små afkroge på Lolland.

De eventyrlige og finurlige skovbundseventyr er til gengæld en helt anden verden… Når du går rundt i skovbunden på eventyrbillederne, så møder du mange fantasidyr, men du møder også feer og andre små skabninger. Måske genkender du den historieskabende stil fra dine ynglingsbøger. Det er dig selv som sætter grænserne for, hvad du oplever. Det er et lille indblik i en skjult barne-fantasi-verden, hvor en regnorm med fjollet hat kan smile op til dig fra et blad på en smattet skovsti. Smil og verden smiler til dig. Brug fantasien i din hverdag og hverdagen bliver meget sjovere.