
Sanne Spuur
Medie Maleri
Telefon 27 50 73 02
Email sannespuur@gmail.com
Web www.gallerispuur.dk
Udstilling Sdr. Vedby Skovvej 51, Sønder Vedby Skovhuse, 4800 Nykøbing Falster
Mit navn er Sanne Spuur. Jeg bor sammen med min mand, Jørgen, i den lille landsby Sønder Vedby Skovhuse ved Nykøbing Falster.
Her har jeg også mit atelier – og mit Galleri Spuur.
Mine malerier er skabt i kraftfulde farver og er inspireret af modernismen – især naivisme med skæve byhuse. Indimellem maler jeg også abstrakt.
Motiver kan opstå af et glimt, en stemning eller et “spor” fra hverdagen, som pludselig får betydning på lærredet.
Jeg rejser meget – og særligt Sydspanien giver mig farverige indtryk. Bylivet med de små stræder, caféer og – ja skæve huse – og lyset i bjergene – sætter sig i mig og dukker op igen i mine værker som varme toner, tydelige flader og en følelse af bevægelse.
Jeg håber, du vil finde tid til et besøg i Galleri Spuur. Det kan være, du finder et værk, der taler til dig. Du kan også bare nyde stemningen i galleriet og i vores hyggelige hus og have, hvor min mand byder på kolde forfriskninger.

