ÅBNE ATELIERDØRE - 2025
Clearsky Astrofoto
Medie: Fotokunst
Telefon: 29821366
Email: jakobandersen.jaa@gmail.com
Web: http://www.clearskyastro.dk/
Udstilling: Grønsundsvej, 292, 4871 Horbelev
OBS: Clearsky Astrofoto har kun åbent søndag
Stjerneeventyrer, astrofotograf og foredragsholder Jakob Arthur Andersen har med sin kikkert og kamera et vindue til uendeligheden, en visuel tidsmaskine langt ud i det uendelige rum.
Jakob er internationalt anerkendt og prisbelønnet, har dedikeret årevis til at skabe visuelle mesterværker under stjernerne. I utallige timer har han ved hjælp af stjernekikkert og kamera taget billeder af nattehimlen for at vise vores fantastiske univers, solsystem og nattens landskaber. Billederne bliver taget hjemme i Jakobs baghave på Falster. Når Jakob ikke sidder med sin kikkert i baghaven, vandrer han gennem nattens landskaber med sit kamera og stativ – Jakob er altid på jagt efter nye motiver at nattens himmel hen over de mørke landskaber i Danmark.
Jakob har repræsenteret landsholdet for Danmark i WPC de sidste 3 år – (OL for foto¬grafer). Jakobs arbejde har været vist i hele Skandinavien gennem magasinet Digital foto. Han er forfatter til bøgerne ”himlen set fra jorden” og ”Mødet med Mælkevejen”, der kombinerer fakta og historier sammen med hans bedste billeder gennem de sidste 12 år. Han er internationalt prisbelønnet af flere omgange – Og har blandt andet vundet 1.pladsen i International Photography Awards to år i træk, som er en af de mest prestigefyldte og største i verden. Hovedceremonien afholdes hvert år i Carnegie hall i New York. Hans billeder er anerkendt af selveste NASA, og bliver vist i Planetarium KBH, til et helt særligt rumshow. Hans billede af rumstationen ISS foran solen er kåret til Danmarks bedste naturfoto i 2024.
For nyligt vandt han titlen som årets bedste natur og landskabs fotograf i Danmark 2025, for et helt særligt billede af en stillestående mejetærsker på marken, med mælkevejen hen over himlen. Desuden flyver Jakob med drone, og har gjort det til noget helt særligt at tage nattebilleder fra over 100 meters højde. Ved siden af det tager Jakob portrætbilleder både om dagen og om natten, og har arbejdet sammen med store danske navne, som tæller blandt andet D-A-D og Musikeren Rumpistol.



